Noa 5 år
Fødselsdagskage til børnehaven
I anledning af Noas 5 års fødselsdag, skulle han have kage med i børnehave. Han valgte selv at det skulle være Bob fra Minions, og så var det ellers bare i gang. Fondant bliver normalt lavet på samme fabrikker som producerer marcipan. Der er derfor næsten altid spor af nødder i fondant. Men Satin Ice's fondant er helt fri for spor af nødder, mælk eller lignende.
Kagen er en gluten-, mælke-, nødde- og æggefri banankage.
Opskrift til en 22-25 cm kageform
- 2 bananer
- 300 g sukker
- 1 vanillestang (kornene heraf)
- 1 spsk pektin (kan købes i helsekost)
- 50 g flydende margarine uden mælk
- 2 dl rismælk eller ris/soya mælk
- 100 g fuldkornsrismel
- 50 g fin rismel (eller sød rismel)
- 25 g Teff mel
- 40 g Maizena
- 3 tsk bagepulver
Fremgangsmåde
- Mos bananerne og rør dem sammen med sukker og vanillekornene
- Tilsæt margarine, mælk og pektin og rør det hele sammen
- Bland mel og Maizena sammen med bagepulveret og vend det forsigtigt i bananmassen.
- Bag ved 160°C i 45-75 minutter, afhængig af højden på kagen.
- Den kan også bages som muffins ved 200°C i ca 20 min
Kagen er derefter smurt op med en palmin smørcreme, hvor smøren er erstattet med Nutana mælkefri margarine, og som smag er der tilsat hindbæressens fra Dr Oetker. Se opskrift på PSC smørcreme her
Det var meget fugtigt da jeg skulle betrække kagen så fondanten smeltede da den kom på, hvilket kan ses på den boblede overflade. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar