Viser opslag med etiketten Brød. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Brød. Vis alle opslag

onsdag den 23. marts 2016

Lys glutenfri melmix

Jeg fandt denne opskrift på en amerikansk hjemmeside og tænkte at ville prøve den da jeg ikke har været så tilfreds med flere hjemmelavede melmix jeg før har prøvet at lave. Denne synes jeg er rigtig god og er hurtig at lave da alle mål er i deciliter. De fleste ingredienser kan købes i større supermarkeder. Teff mel skal dog købes i en specialbutik, så som Helsekost, eller i Meny.

Glutenfri lys melmix

5 dl fuldkorns rismel
2,5 dl lys rismel (evt den fra urtekram)
1,25 dl teff mel
1,25 dl kartoffelmel
1,25 dl majsstivelse (Maizena)

Bland alle ingredienser sammen i en dypfrostpost, og du er klar med melmixet.

lørdag den 14. marts 2015

Hvedefri pizzasnegle uden mælk og æg.

Hvedefri Pizzasnegle uden mælk og æg
Lækre saftige pizzasnegle



Vi har været en tur på mini cruise til Oslo med DFDS, og der besluttede vi os for at tage vores egen aftensmad med til udturen, da det ikke er muligt at få andet end bøffer som Noa kan tåle, og det var ikke lige Noas livret. Jeg besluttede mig derfor for at bage pizzasnegle og pølsehorn som han kunne tåle. De blev super lækre og saftige og mættede overraskende godt, det høje indhold af fuldkorn.

Bemærk at de ikke er glutenfri, da der er rugmel i, men gode for folk som kun er allergisk overfor hvedemel.


Ingredienser: (ca 25 stk):

  • 1 dl varmt vand
  • 2 dl vegetabilsk "mælk" (havre/ris/sojamælk - alm. mælk kan bruges hvis man tåler dette)
  • 4 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. sukker
  • ½ pakke gær
  • 3 dl havregryn
  • 2 dl groft  rugmel
  • Ca. 3 dl orange Finax melblaning
  • Fyld: 150 g skinke eller lignende i strimler og ketchup (uden hvede)

Fremgangsmåde:
  1. Bland vand og vegetabilsk mælk, så det bliver en lunken væske. Rør gær ud i den og tilsæt olie, salt, og sukker.
  2. Kom havregryn, groft mel og det meste af den glutenfri mel i. Tilsæt efterhånden det sidste mel og ælt dejen godt sammen.
  3. Lad dejen hæve i ca. 1 time.
  4. Rul dejen ud (ca 25 cm i dybden, og ½ cm høj). Brug orange Finax på bordet, så det ikke klistrer fast.
  5. Fordel et tyndt lag ketchup på dejen undtaget de sidste 2-3 cm (der hvor rullen skal lukkes). Kom  kød på og rul sammen, så du får en lang pølse.
  6. Skær forsigtigt i 1½-2 cm tykke skiver.
  7. Tryk pizzasneglene let, når de ligger på bagepladen. Efterhæv 20 min. 
  8. Pensl med vand og bag ved 200 °C i ca. 20-30 min (afhænger af størrelsen på sneglene og ovnen)
  9. Lad dem køle godt af på en rist.

mandag den 21. januar 2013

Rugbrød uden hvede og mælk

Rugbrød med nem surdej
uden hvede og mælk

I søgen efter rugbrød uden mælk og hvede, fandt jeg hurtigt ud af at det er næsten umuligt at opstøve sådanne opskrifter. Da min søn heller ikke kan tåle boghvede og nødder kan han ikke spise "almindelige" glutenfri "rug"brød. Heldigvis kan han tåle rugmel, så jeg begyndte at lave rugbrød selv af forskellige opskrifter med forskellige resultater. Efter ca 6 måneder kom jeg frem til den ideelle opskrift. Der er tale om et mildt rugbrød uden kerner, som kan holde sig ca 1 uge efter det er blevet bagt og sagtens kan fryses ned. Jeg har samtidigt fundet en forsimplet opskrift på surdej, som kun tager 24 timer at lave, og som ikke kræver specielle indgredienser.

Surdej:
10 g frisk gær
1 dl vand
50 g rugmel

Rør gæren ud i vandet og rør derefter rugmelet i vandet. Hæld grøden i en høj skål, evt. et litermål eller lignende og læg husholdningsfilm over. Prik små huller i filmen og lad den stå lunt i mindst 24 timer. Skal den stå længere så husk at røre i den, mindst 2 gange om dagen. Den skal bruges i løbet af 3 dage.

Dejen:
8 dl lillefingervarmt vand
20 g loppefrøskaller/Husk (kan bl.a. købes i Kvickly (urtekram), eller i Helsam)
10 g frisk gær
Surdejen

2 dl havregryn
50 g hørfrø (kan erstattes af nedenstående)
100 g rismel, majsmel eller majsgryn (eller en blanding af det hele)
1-1,5 spsk salt 
850 g rugmel (50-100 g kan erstattes af rismel eller lignende for lidt lysere brød)

Rør gæren ud i vandet og rør derefter loppefrøskallerne ud i vandet. Lad dette stå i ca 5 minutter
Rør surdejen ud i grøden og tilsæt havregryn og rismel/majsmelet
Rør saltet ud i dejen
Tilsæt rugmelet lidt af gangen og ælt i minimum 5 minutter, gerne i røremaskine.
Dejen skal være klæbrig
Lad dejen hæve ca 6 timer under et rent viskestykke.
Ælt dejen og læg den i en smurt 3 liter rugbrødsform. Hvis du bruger mindre forme skal bagetiden reduceres.
Glat dejen, så der ikke er nogen revner eller lignende. Dette gøres nemmest ved at komme koldt vand på hænderne

Stik huller i overfladen med en gaffel

Bages i ovnen ved 175°C i ca 1 time og 45 min. Tag brødet ud af formen med det samme og når brødet er kølet lidt af, svøbes det i et rent viskestykke. Når brødet er kølet næsten helt af lægges det i en 7-8 liters dybfrostpose. Dette er for at gøre skorpen blød, så børn kan spise den. Hvis du vil have en sprød skorpe skal du blot lade brødet køle af uden noget over sig.