mandag den 28. juli 2014

Glutenfri havresmåkager

Nemme glutenfri småkager
uden gluten, mælk, æg og nødder

Nogle gange bager jeg brød og kager på arbejdet, hvis der ikke er så meget at lave. En dag faldt jeg så over en opskrift på havregrynssmåkager uden æg, som var gode at lave da de ikke krævede ret mange ingredienser. Da jeg lavede dem, lagde jeg mærke til hvor lidt hvedemel der skulle i dem, og tænkte at de måske kunne erstattes af rismel. Resultatet er jeg godt tilfreds med. Det bliver mere flade og lidt mere porøse, end dem med hvede, men smagen er den samme.
De er gode som begyndersmåkager, for dem som ikke har prøvet at lave glutenfri bagværk før.


Ingredienser (80 små, 40 store):
  • 250 g FRI Margarine (eller lignende mælkefri margarine) 
  • 275 g sukker
  • 150 g fuldkornsrismel
  • 225 g havregryn, finvalsede (glutenfri)
  • 1.5 tsk. natron

    samt en af nedenstånde
  1. 100 g Rosiner 
  2. 100 g mælkefri chokolade
  3. 1 vaniliestang (kornene heraf)
Tænd ovnen på 200 °C
Pisk margarine og sukker luftigt.
Bland rismel og natron i en anden skål.
Tilføj de tørre ingredienser til sukkermassen. Massen må ikke blive for tør.
Rul små kugler på 2 hhv 4 cm i diameter (afhængig af størrelsen på småkagerne)
Fordel kuglerne på bagepladerne, som er beklædt med bagepapir. Læg dem med god afstand, da de flyder meget ud. 
Bag dem på nederste rille i ovnen i 8-10 minutter. Hold godt øje med dem. De er færdige når de er brune i kanten.
Lad dem køle helt af inden de lægges i en ren kagedåse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar