mandag den 10. juli 2017

Noa 6 år

Kørende kage
Noas 6 års fødselsdag
 

Når der skal fejres fødselsdage hjemme hos os, så ser jeg det tit som en mulighed for at prøve noget jeg ikke har prøvet før. Da det var min egen fødselsdag i maj måned blev der prøvet kræfter med Glaze og chokoladepynt. Se kagen på min kageblog www.fars-kager.dk.
Til Noas fødselsdag kunne jeg godt tænke mig at lave noget som man ikke ser hver dag. Jeg har flere gange lavet kager som har bevæget sig, som bl.a. denne bil-kage eller den hollandske mølle jeg lavede til min mor. Men denne gang skulle den selv kunne flytte sig rundt. Resultatet kan ses i videoen under denne tekst. Jeg har sprunget over hvor gærdet er lavest mht selve kagen. Den er nemlig en kageblanding jeg har brugt fra firmaet Peaks, der hedder Peaks Free From Vanilla cake. I opskriften skulle der tilsættes 4 æg. Her har jeg brugt aquafaba, eller kikærtevand som det reelt er. Resultatet blev rigtigt godt.
Lækker kageblanding som til tider kan
købes i Netto.

Kagen er lagt sammen med en vanillecreme Tøfleff vanillecreme, pisket op med risdrik. Husk at tilsætte lidt mindre risdrik til pulveret, da den ellers bliver ret tynd. Tørleff vanillecreme er gluten og æggefri samt mælkefri hvis man bruger vegetabilsk mælk. Derudover lå der også friske bananstykker i kagen.

Se ingredienslistn nederst.
Nøjes med 4 dl mælk i stedet for 5 dl, når det er
er vegetabilsk "mælk" der bruges.

Kagen er smurt op med PSC smørcreme, som er 125 g Palmin (eller anden fast kokosolie), 125 g fast margarine (begge skal have stuetemperatur) , 450 g flormelis, 2 tsk vanillesukker (eller anden smagsstof som f.eks. 2-3 tsk citronsaft) og 2-3 spsk vand. Dette piskes i ca 10 minutter til det er luftigt og hvidt.

Fondanten er af mærket Satin Ice, som er gluten, mælke, ægge og nøddefri, som en af de eneste mærker. Alternativt kan man lave det selv vha skumfiduser, olie og flormelis, hvis man har tålmodighed til dette.

Ingredienser:Sukker, glucosesirup, vand, palmeolie, gummitragacanth (E413), kunstig vanille aroma, cellulose gum (E460), glycerol (E422), modificeret stivelse. Konserveringsmidler: Titandioxid (E171), kaliumsorbat (E202), eddikesyre (E260). Farver: karamel (E150c). Produktet er fri for gluten, mejeriprodukter, nødder transfedtsyrer og velegnet til vegetarer.
Hold musen over for ingrediensliste
"Gruset" ovenpå er hjemmelavede gaffelsmåkager (Noa venlige) som er blendet.

Til fødselsdagen blev der desuden serveret lyse lækre fødselsdagsboller og pandekager (begge uden alle gængse allergener, untagen sojamel), og naturligvis hjemmedyrkede jordbær - mums.

Til aftensmaden havde Noa valgt kyllingespyd på grill. Til dem blev der serveret ris og salat, med Krafts/Miracle whips 3% thousand islanddressing, som også er uden mælk og æg.
Dvs at på hele dagen var der kun en ting Noa ikke kunne tåle og det var smøren som nogle brugte på bollerne. Han havde til gengæld sin egen margarine som han kunne bruge. Der var der for ingen krummer, madrester og lignende som vi skulle være nervøse/opmærksomme på, og vi kunne slappe mere af, end vi normalt har kunne.

Se video af kagen:

Se flere billeder af kagen nedenfor:
Det er denne lastbil der er bygget om. Tank mm er skruet af og i stedet
er der monteret et styk pleksiglas som er skåret til, og skruet fast.
Pleksiglasset er betrukket med husholdningsfilm, da pleksiglas
ikke er fødevaregodkendt.



Kagen smurt op og fondant er lagt på siderne.

Detaljer er påsat

Kagen er blødt penslet med mørk blå pulverfarve for at
give et lidt beskidt look.

Kagen monteret på hjulene og grusset lagt på.

Mums en masse pandekager, og en glad 6 årig dreng

Kagen efter at fondanten e fjernet. Så kunne børnen få en stykke fondant
ved siden af og vi andre kunne blive fri.

Aftensmad. Min kone kan også være kreativ.


Vand, eddike, tomatpuré (10%), glucosesirup, sukker, pickles (5%), modificeret stivelse, rapsolie, salt, SENNEPSPULVER, fortykningsmiddel (E415), farve (E171), krydderier, aromaer, antioxidant (E385).
Hold musen over flasken for at se ingredienslisten.
Man kan ikke smage at den er uden mælk og æg.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar