mandag den 21. januar 2013

Gode produkter til allergibørn
En liste over ting som jeg kan anbefale.

Når man er kommet over chokket, omkring meldingen om allergien, går man straks i gang med at finde opskrifter som man kan bruge. Desværre kommer der hurtigt en masse ingredienser som man normalt ikke kender, eller bruger. Hvilke af disse bør man skaffe og hvilke kan man godt undvære? Jeg har nu lavet special-mad til min søn i over 6 måneder, og her er hvad jeg mener er en god ide at skaffe

Allergi overfor æg:

No Egg (producent: Orgran)
http://www.madtildig.dk/Graphics/Products/12_m.jpg
Et ægge-erstatningsmiddel. Dette virker fint når man skal bruge 1-2 æg i opskrifter. Dog har jeg læst at flere får problemer hvis opskrifterne angiver at man skal bruge mere end 2 æg i opskriften. For at "lave" et æg, skal man blot blande 1 tsk "No Egg"-pulver med 2 spsk vand. Pakken svarer til ca 77 æg.
Dette produkt kan købes i Helsam og på internettet. Pris ca 45 kr.

Hvis æggene skulle bruges som hævemiddel, kan man også bruge æblejuice eller appelsinjuice, dog skal man ikke forvente helt samme resultat.

Allergi overfor mælk:

Fri magarine (Producent: Coop)
http://www.frimad.dk/wp-content/uploads/2012/03/Fri-margarine.jpg
En magarine som kan bruges til brød og til bagning/stegning. Denne er blødere i konsistensen, end Nutana plantemagarine, og kan derfor med fordel bruges til kakaosmør eller kanelsmør (opskrift følger)
Dette produkt kan købes i Kvickly, og i Superbrugsen. Pris ca. 18 kr

Nutana Plantemagarine (Producent: Nutana)
http://www.maelkeallergi.dk/wp-content/uploads/2011/03/Nutana_margarine.jpg
En magarine som er ret hård i konsistensen og derfor med fordel kan bruges i mørdej og lignende produkter.
Dette produkt kan købes i Helsam, og i Kvickly (står ikke på køl her). Pris ca 24 kr

Flydende magarine:
De fleste flydende magariner er uden mælk, men ikke alle, nogle indeholder aroma, som indeholder mælk og/eller hvede, eller glukose lavet på hvede.
Disse er gode til at stege i, samt i kartoffelmos mm.

Allergi overfor hvede:

Rismel
Fuldkornsrismel
Majsmel
Fuldkornsmajsmel
Majsgryn
Havregryn
Havremel (blendede havregryn)
Kikærter blendet
Boghvede (Dette har ikke noget med hvede at gøre. Dog kan min søn heller ikke tåle dette)
Loppefrøskaller (Dette er ikke en mel, men et produkt man bruger for at binde ovenstående produkter sammen, da de ikke har helt samme bindeevne som hvedemel har.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar